Om DermoCosmetic Akademi

Kvindeansigt

Om DermoCosmetic Akademi

Vi har etableret vores eget uddannelsesakademi for sygeplejersker og læger målrettet registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Der tilbydes tre uddannelsesforløb; et i Botulinum Toksin og ikke-permanente fillere, et i Sculptra samt et i laserbehandlinger.

Hudlæge og international træner Erik René Obitz

Hudlæge Erik René Obitz har med denne uddannelse valgt at fokusere 100% på, at du mestrer disse behandlinger og teorien bag og lever op til Styrelsen for Patientsikkerheds krav til at du kan blive registreret behandler.

Erik Obitz er en af de første hudlæger, som startede kosmetisk speciallægeklinik for mere end 15 år siden.

Han har mange års erfaring i undervisning i kosmetiske behandlinger, og han har senest gennemgået det højeste niveau af mentortræning fra nogen af verdens bedste eksperter indenfor Restylane behandling.

Han har stor erfaring i in-clinic undervisning af behandlere på de største klinikker herhjemme, ligesom han træner og hjælper nystartede klinikker med at få registreret sygeplejersker og virksomhedsansvarlige læger hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Erik gennemfører for tiden træning af sygeplejersker og læger i de mest avancerede behandlinger med Restylane (ikke-permanente fillere) og Azzalure (Botulinum toksin) for Restylane Galderma.

DC Akademi logo

Fokus i uddannelsesforløbene og registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Fokus er på, at du kvalificerer dig til at opnå registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed. I løbet af uddannelsesforløbet gennemgår du derfor en intensiv træning, hvor du udfører det obligatoriske antal superviserede behandlinger, der kræves af Styrelsen for Patientsikkerhed for at opnå registrering.

Der findes i dag ingen formaliseret eller anerkendt uddannelse til kosmetisk sygeplejerske.

Vi underviser dig desuden grundigt i teorien (anatomien og sikkerheden i behandlingerne), så du trygt efterfølgende kan behandle og håndtere bivirkninger. Du kommer igennem alle væsentlige trin i et behandlingsforløb fra konsultation og indikation, over behandling til kontrol af behandlingseffekt.

Bemærk, at det ikke er DermoCosmetic Akademi eller hudlæge Erik René Obitz, der beslutter om du kan blive registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed er tilsynsførende myndighed, og det er dem, der alene godkender endelig registrering.

Hvad du får med uddannelsen hos DermoCosmetic Akademi

  • Et skræddersyet og intensivt kursus målrettet registrering.
  • Højeste kvalitet i undervisning og samtidig den hurtigste vej til at opnå registrering.
  • Uddannelse på den eneste klinik i Danmark med 2 internationale trænere.
  • Et uddannelsesdiplom fra en af de mest fagligt anerkendte klinikker.
Receptionen i Hammerensgade

Receptionsområdet i DermoCosmetic klinikken i København

Hvorfor vælge DC Akademi?

Det kan være svært at gennemskue, hvad der skal til af kvalifikationer og registrering for at måtte udføre kosmetiske behandlinger. Og det kan være svært at blive klog på kvaliteten af de udbudte kurser og uddannelser herhjemme.

Det væsentlige er, at som sygeplejerske eller læge er du allerede autoriseret behandler. Der skal ikke opfyldes yderligere lovkrav for at måtte udføre kosmetiske behandlinger. Og der findes ikke nogen offentligt godkendt og autoriseret uddannelse til kosmetisk sygeplejerske.

Men, for at måtte udføre kosmetiske behandlinger skal du registreres hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette kræver i dag at du har gennemført et vist antal obligatorisk superviserede behandlinger.

Hos DermoCosmetic Akademi har vores hudlæge Erik René Obitz derfor valgt at fokusere 100% på at sikre, at du mestrer behandlinger med Botulinum Toksin, ikke-permanente filler, Sculptra og laserbehandlinger. Så du lever op til Sundhedsstyrelsen krav til, at du kan blive registreret behandler. Derfor kan vi tilbyde dig et prisfornuftig uddannelsesforløb.

Uddannelse og supervision under Dr. Erik Obitz
Hos DermoCosmetic Akademi er hudlæge Erik René Obitz din gennemgående underviser og træner. Du kan i uddannelsesforløbet komme til at møde andre, dygtige behandlere fra DermoCosmetic, der vil assistere vores hudlæge i at undervise dig.

Dokumenteret undervisnings- og trænererfaring
Erik René Obitz var en af de første hudlæger, der startede en kosmetisk speciallægeklinik tilbage i 2005.

Han har mange års erfaring som underviser i kosmetiske behandlinger, og han har senest gennemgået det højeste niveau af mentortræning fra nogen af verdens dygtigste eksperter indenfor Restylane behandling.

Han har selv uddannet flere af DermoCosmetics ansatte i at blive kosmetiske injektionssygeplejersker og fået dem registreret hos Sundhedsstyrelsen. Bl.a. vores sygeplejersker Mia, Kristoffer og Hilda.

Erik René Obitz har hjulpet andre behandlere og klinikker med at opnå registrering hos Sundhedsstyrelsen, ligesom han også har stor erfaring i in-clinic undervisning af behandlere på de største klinikker herhjemme.