Baby-Botox - forebyggelse af rynker

Kvindeansigt

Baby-Botox - forebyggelse af rynker

Baby-Botox er et populært navn for behandling med mindre mængder Botox end i en "klassisk" Botox behandling. Baby-Botox er især favorabelt til forebyggelse af rynker eller til diskret at udligne de begyndende fine linjer og små overfladiske rynker.

Går du og kigger på de begyndende rynker? Vi anvender Baby-Botox i mindre doser (mikro-doser) som forebyggende behandling. Det vil sige for at du derved undgår dannelse af mere markante rynker samt fuger og sikrer mere bevægelse i ansigtet end ved den klassiske Botox behandling.

Hvad er Baby-Botox

Baby-Botox er behandling med mindre dosis Botox end ved en klassisk Botox behandling. Den bliver primært brugt til forebyggelse af fine linjer og rynker. Med Baby-Botox behandlingen kan man undgå at få dybe rynker, som med tiden ellers træder frem i ansigtet. Behandling med små mængder Botox gør, at rynker forebygges, før de når at blive dannet, og på den måde kan man fastholde et ungdommeligt udseende. Det betyder samtidig, at man senere i livet ofte ikke har brug for så store mængder Botox.

Hvad kan Baby-Botox gøre for mig?

Baby-Botox behandlingen har den store fordel, at man undgår risikoen for et "frosset ansigtsudtryk" og i stedet opnår et mere subtilt (diskret) og naturligt udtryk med fuld mimik. Har man allerede tydelige rynker, linjer og folder i ansigtet, er der brug for en "klassisk Botox behandling", der giver en decideret afslapning af de muskler, som ellers får rynkerne til at ses tydeligt i ansigt.

Baby-Botox er især velegnet til yngre mennesker, typisk aldersgruppen 20-35 år. På dette tidspunkt i livet har man ofte kun fine linjer og små, overfladiske rynker i ansigtet. Baby Botox kan også bruges til at behandle områder i ansigtet på personer over 35 år, hvor man normalt vil fraråde Botox behandling pga. risiko for hængende øjenlåg og tunge øjenbryn.

Vi anvender Baby-Botox til forebyggelse af:

  • Kragetæer
  • Panderynker
  • Begyndende bekymringsrynke
Kvindeansigt under behandling

Baby-Botox er velegnet til aldersgruppen 20-35 år, hvor der typisk er brug for mindre mængder Botox end ved en klassisk Botox behandling

Vi er forskellige og har ikke brug for præcis den samme type Botox behandling

Botox beskyldes ofte for at efterlade et lidt frossent udtryk i ansigtet, dvs. et ansigt uden en naturlig mimik. Problemet skyldes dog ikke selve det, at man er behandlet med Botox, men derimod et forkert valg af teknik ved behandling. Det vigtige budskab er, at vi er forskellige, og der er derfor ikke én type Botox behandling, der passer til os alle. Bliver du behandlet af eksperter i Botox behandling, er risikoen for et unaturligt udseende resultat minimalt.

Målet med en Botox behandling er at bevare det personlige, naturlige udtryk i ansigtet, samtidig med få skabt balance i ansigtet og komme til at se smukkest og samtidig naturlig ud.

Er man helt ung og op til ca. 35 år, er der ofte brug for mindre doser Botox for at nå et smukt og naturligt resultat. Er man ældre end det, er der oftest brug for større doser Botox – også selv om målet er at opnå et naturligt ansigtsudtryk. I nogle tilfælde kan Baby-Botox dog godt være en god løsning til dig, der er over 35 år. Det vil typisk være i tilfælde, hvor du har erfaring med at du får "hængende" øjeomgivelser af en klassisk Botox behandling.

Jo yngre man er, jo sjældnere er der brug for at blive behandlet med Botox, og jo ældre man er, jo oftere skal man behandles for at vedligeholde resultatet.

Få en uforpligtende og gratis Baby-Botox konsultation

Vil du vide mere om, hvad Baby-Botox kan gøre for dig? Ved en konsultation kan du blive yderligere informeret om alt, hvad du skal vide om en Baby-Botox behandling, samt hvordan vi kan hjælpe dig til at opnå dit ønskede resultat. I DermoCosmetic lægger vi vægt på, at du skal være tryg og velinformeret.

Book en gratis konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker allerede i dag på tlf. 31 21 64 24, og lad os hjælpe dig med at blive en endnu smukkere udgave af dig selv.