Jessner peeling

Kvindeansigt

Jessner peeling

Vores skræddersyede peeling til svær akne

Jessner peeling er særdeles effektiv behandling, der er egnet til alle hudtyper. Det er en oplagt behandling til dig, der har svær akne. Peelingen er meget potent, og du skal derfor forvente en vis ”down-time” efter en behandling.

Jessner peeling er velegnet til alle hudtyper. Den virker på en række af uønskede hudtilstande udover sværere tilfælde af akne, tilstoppede porrer, fedtet eller fortykket hud. Denne type peeling er nemlig også velegnet til lettere tilfælde af hyperpigmentering, solskadet eller arret hud.

Kvinde med produkt

Hvilket resultat du kan forvente

Effekten af Jessner peelinger viser sig gradvis over måneder efter behandlingerne. Lettere rynker vil fremstå reducerede. Din huds struktur opnår en langvarig forbedring. Aknen reduceres, hudens porrer formindskes, og overfladen bliver glattere og yngre at se på. Resultatet er i princippet permanent, men huden vil som hos alle mennesker fortsætte med at ældes, med de forandringer dette medfører.

Før behandling

For at vi kan tilbyde dig Jessner peeling, skal du have uønskede hudtilstande, f.eks. akne, rynker, ar efter akne eller pigmentforandringer. Du vil altid blive grundig vejledt forud for peeling. Vælger du en konsultation for Jessner peeling, bliver du vejledt af hudlæge Erik René Obitz. Vi tilbyder konsultation og behandling med Jessner peeling i vores klinikker i København, Virum og Ålborg.

Behandlingsforløb

En Jessner peeling er en potent peeling. Der kræver derfor grundig viden og erfaring fra behandlerens side. Dette for at der kan opnås et godt resultat, uden at syren trænger for langt ned i huden.

I Danmark må Jessner peelinger kun udføres af behandlere, der er registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed til netop denne type peeling metode. Som kosmetisk hudlægeklinik er vi specialister i peelinger.

Anbefalet efterpleje til optimering af dit behandlingsresultat

Efter ophelingsperioden anbefaler vi, at du anvender virksomme cremer, som understøtter effekten af din behandling. Vi anbefaler:

  • C E Ferulic (dag): Antioxidanter til beskyttelse mod aldring af huden og frie radikaler
  • Retexturing Activator (dag+nat): Styrker hudens barriere, eksfolierer, tilfører fugt og fremmer forynyelsesprocessen